HCK i Italien

03-06-2023

Onsdag d. 24.maj 2023 drog 12 cykelryttere og et par ægtefæller afsted til Italien. Dagen startede tidligt, da flyet afgik fra Billund 6.20. Efter en mellemlanding i Frankfurt ankom vi til Bologna ved 10-tiden hvorefter en bus kørte os til vores hotel Lungomare Bikehotel i Gatteo a Mare.Ved ankomsten fik vi en kort rundvisning og så nogle af faciliteterne bl.a. Pool og Welness med massage. Herefter fik vi udleveret nøgler til værelserne og derefter var der frokostbuffet. Midt på eftermiddagen fik vi udleveret de lejede cykler (Pinarello) og efter lidt tilretninger var vi klar. Enkelte tog en kort tur, men de fleste valgte at slappe af og hygge efter rejsen, med bytur, hygge og badetur efter behov.

Næste morgen  kl. 9 stod alle klar og vores guide Andrea fortalte om turen før vi drog afsted mod Cesena og bakkerne syd for.

 

 

Dagens tur var på godt 60 km da alle cykel holdene skulle mødes i parken i Cesenatico til frokost. 

Vi kom forbi Marco Pantanis hjem og han fejres som den lokale cykelhelt 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resten af dagen var fri til hygge, samvær og badetur eller evt. en ekstra tur

Fredag gik turen til San Marino som ligger i 650 meters højde og det blev en fin dag med bakker og frokost i San Marino. Ialt ca. 93 km og knap 1000 hm.

 

 

Lørdag havde vi sidste tur som også gik i retning mod San Marino, men på andre ruter og ikke op til byen. Denne tur blev også på ca 93 km og 980 hm.
I alt blev der cyklet knap 300 km. Nogle havde nok forventet  mere, men det skyldtes delvist at området ugen før havde været udsat for voldsomme skybrud så vejene var skyllet bort.
Efter sidste tur blev cyklerne afleveret og aftenen gik med gåtur, hygge og samvær.

 

 

Sidste dag gik med at pakke sammen og derefter gik vi en lang tur til Cesenaticos havn og fik frokost. Havnen og kanalen har bl.a. været under opsyn af Leonardo da Vinci. I havnen ligger der bl.a. nogle smukke musumsbåde. 

Herefter gik turen med bus til Bologna og fly hjem til Danmark, så de fleste var hjemme før midnat.

Turen var dejlig og en succes, men asfalten er desværrre i ret dårlig stand. Hotellet var behageligt og maden god og den tætte beliggenhed på stranden var et plus. Vi kunne dog også se at badesæsonen skulle til at begynde og et stort ryk ind ventede.